Definitionen af en dobbeltgænger er rimelig løs og omfatter efterhånden flere forskellige typer af fænomener.
En dobbeltgænger kan være en eksakt gengivelse af en person, som ifølge traditionen kun er synlig for vedkommende selv
Ex: Den tyske 1800-tals poet Johann Wolfgang von Goethe fortalte at han mens han red på vejen mod Drusenheim mødte sin dobbeltgænger. Mod ham kom en eksakt kopi af ham selv iklædt en grå klædedragt med guldbroderede kanter. Otte år senere kom han ridende af samme vej men i den modsatte retning. Først da gik det op for ham at han var iklædt netop det tøj som han havde set otte år tidligere.

En anden type dobbeltgænger viser sig, som regel for venner eller familie af vedkommende – og disse tilsynekomster varsler ofte sygdom, farer eller sågar døden for deres levende modstykke – så de minder meget om krisegenfærd.

Et tredje fænomen, som betragtes som hørende under dobbeltgængere er biolocation. Det er et fænomen hvor et objekt eller en person befinder sig to steder på en gang.
Ex: et af de mere kendte eksempler på biolocation er en historie fra 1774. Biskop Alphonsus Liguori var ved at forberede dagens messe i sit hjem i Napoli i Italien, da han pludselig gik i trance. Under trancen besøgte han den døende pave Clement XIV i Vatikanet i Rom. Flere mennesker som havde været ved pavens side bekræftede biskoppens tilstedeværelse – selvom han aldrig fysisk forlod Napoli, som var fire dages rejse fra Rom på den tid.

En fjerde type dobbeltgænger stammer fra Skandinavien og går under navnet Vardøgr. Navnet er norsk og fænomenet optræder også overvejende i de norske myter. Disse dobbeltgængere var ikke at betragte som at dårligt varsel – de skabte ofte blot forvirring. Det hente nemlig at en Vardøgr viste sig på et sted eller gjorde bestemte ting, endda interagerede med andre mennesker. Senere ankom deres levende modstykke så til samme sted eller gjorde de samme ting – og folk der havde set Vardøgren oplevede en slags deja vú.