Hvad er orbs?

 

Nu er orbs et meget omtalt emne, og der er så mange teorier om, hvad det er. Faktisk tror vi at hvert eneste menneske, har hver deres mening om,  hvad en orb er. Nogen mener det er ånder, eller energier, andre mener det er hvileløse sjæle, der flyver rundt i luften. Måske det bare er billedefejl. Det kan være meget svært at forklare, hvad en orb er, men vi vil prøve at forklare, hvad vi mener det er, så næsten alle forstår det, da det jo hurtig, kan blive ret teknisk, og svært at forstå. Ordet orb stammer fra det latinske ord orbis ‘ring’ som betyder ring eller cirkel. vi mener at i, de fleste tilfælde, er en orb, støv, dug eller regn. Orben er rund, fordi linsen er rund, havde linsen været firkantet eller trekantet, ville orben ændre form. Vi har her lavet, en trekantet linse, og se hvad der sker.

orb orb1

De bliver sjovt nok halve, når de når kanten af linsen, og det gør de fordi, linsen jo ikke længere er rund i kanten, så lyset når ikke længere, rundt om orben (støvet), ude i kanten, men dog stadig i midten. Det er derfor de stadig, er runde, i midten. Når man tager et billede med blitz, i et rum indenfor. F.eks. et rum i et hus, stald eller lade, vil der altid være støv. Ja også selvom du lige har gjort hovedrent.

dybol2dybol1

Et støvkorn/støvpartikl er så lille og fin, at der ikke skal meget til, at få den til at “danse” i luften, faktisk skal du bare gå stille og rolig, gennem et rum og så er der støv i luften. Lyset fra en blitz, overbelyser og bøjer sig om støvet, og danner derved denne lysende kugle. Det samme gælder for regn og dug. Det vil sige at det “bare” er lyset fra blitzen, der får orben til at lyse, og derfor man kan se støvet, duggen eller regnen på billeder og video. Men selv med en normal lygte, infrarød lys eller bare solens stråler, kan man faktisk se dem.

 

Fordi vi mener de er spændende, er måden de bevæger sig på. Der er teorier om at spøgelser/ånder tiltrækker og frastøder orbs (støv) , hvis et støvkorn/støvpartikl flyver igennem luften, og pludselig flyver en anden vej, eller måske begynder at bakke, så mener vi, at der kan være noget, der tiltrækker eller frastøder den, måske et spøgelse eller en ånd. Men en orb kan også være en billede fejl. Når man tager et billede, kan der komme et hår ind foran linsen, eller andre helt naturlige ting, som insekter, og få det til at se mærkeligt ud. Hvis bare det er tæt nok på, eller langt nok væk, kan det være rigtig svært at se hvad det er.

 

haarlinsehaarlinse2

Som i kan se her, det er bare et hår der er tæt nok på, og på billede ligner det næsten en orb, der kommer flyvende.

 
baervanddraaber
1. Her er et billede af nogle bær der bliver kasten ned foran kameraet, men det ligner ikke bær.
2. Her er det helt normalt vand, som bliver sprøjtet ud i luften, også derfor vi mener, at regn og dug kan ligne små lysende kugler i luften.

 

Dobbeltgænger

doppelganger

Definitionen af en dobbeltgænger er rimelig løs og omfatter efterhånden flere forskellige typer af fænomener.
En dobbeltgænger kan være en eksakt gengivelse af en person, som ifølge traditionen kun er synlig for vedkommende selv
Ex: Den tyske 1800-tals poet Johann Wolfgang von Goethe fortalte at han mens han red på vejen mod Drusenheim mødte sin dobbeltgænger. Mod ham kom en eksakt kopi af ham selv iklædt en grå klædedragt med guldbroderede kanter. Otte år senere kom han ridende af samme vej men i den modsatte retning. Først da gik det op for ham at han var iklædt netop det tøj som han havde set otte år tidligere.

En anden type dobbeltgænger viser sig, som regel for venner eller familie af vedkommende – og disse tilsynekomster varsler ofte sygdom, farer eller sågar døden for deres levende modstykke – så de minder meget om krisegenfærd.

Et tredje fænomen, som betragtes som hørende under dobbeltgængere er biolocation. Det er et fænomen hvor et objekt eller en person befinder sig to steder på en gang.
Ex: et af de mere kendte eksempler på biolocation er en historie fra 1774. Biskop Alphonsus Liguori var ved at forberede dagens messe i sit hjem i Napoli i Italien, da han pludselig gik i trance. Under trancen besøgte han den døende pave Clement XIV i Vatikanet i Rom. Flere mennesker som havde været ved pavens side bekræftede biskoppens tilstedeværelse – selvom han aldrig fysisk forlod Napoli, som var fire dages rejse fra Rom på den tid.

En fjerde type dobbeltgænger stammer fra Skandinavien og går under navnet Vardøgr. Navnet er norsk og fænomenet optræder også overvejende i de norske myter. Disse dobbeltgængere var ikke at betragte som at dårligt varsel – de skabte ofte blot forvirring. Det hente nemlig at en Vardøgr viste sig på et sted eller gjorde bestemte ting, endda interagerede med andre mennesker. Senere ankom deres levende modstykke så til samme sted eller gjorde de samme ting – og folk der havde set Vardøgren oplevede en slags deja vú.


Drømmetydning


1)      Hvad er det?
2)      Hvordan virker det?
3)      Kan man selv lære det?
4)      Går drømme i opfyldelse?
5)      Drømme og det paranormale?



Hvad er det?

Har du nogensinde drømt at du skulle dø, at du fødte eller måske at du slog èn ihjel, hvorefter du vågner op med en klar hukommelse af drømmen og tænkt, at denne drøm må der da være en ide med?

Og det er der muligvis, for nogle mener, at man kan tyde sine drømme. Nogle mener, at drømmene er din underbevidsthed som taler til dig. Det slog først rigtigt igennem med Sigmund Freuds teori om, at drømmene er ”kongevejen til det ubevidste”. Andre mener, det er Gud som taler til en, nogle mener det er afdøde og så er der nogle forskere, som mener at drømme er en bearbejdning af dagens oplevelser, som er blevet lagt i korttidshukommelse, og derefter i ro og mag kan bevæge sig over i vores langtidshukommelse. Ja lige meget hvad drømme er, så fanger de ofte vores interesse, da de kan virke ekstremt stærke på os, som f.eks. mareridt gør det.

Hvordan virker det?

Når man tyder drømme, foregår det gennem symboler, eller rettere arketypiske symboler, hvilket vil sige, at vi alle har en fælles bevidsthed om visse ting som f.eks. en fødsel, ægteskab eller død. Ud fra disse kan man lave en liste over ens arketypiske tolkning af symbolerne. F.eks. kan en fødsel betyde at noget nyt fødes. Men der er en forskel på hvilke tydninger drømme kan få, alt efter om man er fra vesten, østen, norden eller syden. Vi har tusindvis af forskellige kulturer og dermed lige så mange tolkninger, så man er nød til at kigge på hvad symbolerne i ens drøm, almindeligvis har af betydning i dagligdagen. Oveni er der også stor forskel fra person til person. Man siger at alle symboler har to sider. De har en kollektiv, som er måden vi alle forstår et symbol, og der er den personlige, som er måden du ser et symbol.

Mange drømmetydere mener at alle individer har både en mandlig side, som kaldes animus, som betyder ånd, og en kvindelig side som kaldes anima, som betyder sjæl. Drømmer en kvinde f.eks. om en mand, kan det tolkes hen imod hendes mandlige side, som måske mangler handlekraft eller mod, og drømmer en mand om en kvinde, kan det tydes hen imod, at han skal arbejde med sin følelsesmæssige side. Man kan også drømme om personer, man kender. Der ser man på, hvilke følelser man har til denne person, og som oftest kan disse følelser tillægges en selv, og der skal måske arbejdes med netop denne følelse.


Kan man selv lære det?

Man kan sagtens lære at tyde drømme. Der findes en del symbol lister og ”manualer”, til hvordan man kan tyde drømme, rundt omkring på internettet. En ide er, at du hver morgen, som noget af det første (mens hukommelsen af drømmen står klarest), skriver nattens drømme ned. Så har du altid disse drømme til at ”øve” dig på.

En ting man skal gøre sig klart er, at symbolerne aldrig kan tages som noget konkret. Sidder man og tyder en persons drøm, men slet ikke kender personen, kan det være svært at give nogle konkrete svar på tydningen. Og dermed kan man tage brug af de arketypiske symboler. Det er selvfølelig nemmere at tyde din egen drøm, da du jo godt ved, hvad dit liv indeholder af udfordringer og dermed kan få ”svar” på situationer, som du ikke selv ved, hvordan du skal klare.

Tyder man andres drømme, skal man derved huske, at det kun er en hjælp til selvhjælp. Da man ikke kender til drømmerens liv, kan man kun komme med tolkninger på symbolerne, og så må personen selv sætte forbindelserne sammen.

Går drømme i opfyldelse?

Nogle mener, drømme godt kan gå i opfyldelse, og andre mener at have oplevet dette. Man kalder det for varselsdrømme. Det kan være varsler om kommende begivenheder. Hvorfor dette sker vides ikke på nogen måde med sikkerhed, men der lyder forklaringer på, at hvis et menneske bevæger sig imod noget, med vejen planlagt og uden ændringer i disse planer, kan udfaldet ”regnes” ud af vore underbevidste. Altså hvis du køre fra a til b, med planen om at ankomme til b uden undvigelser, så kan man kun konkludere at man ender ved b. Dette er kun en forklaring på, at underbevidstheden muligvis arbejder med dine dagligdags handlinger. Dog høres det også tit at drømmene ikke er 100 % ens med ”opfyldelsen”, da fremtiden jo ikke er lagt, men at de let kan overføres til begivenheden når den indtræffer. Det kan være derfor, man ofte stopper op med følelsen af, at ”dette her har jeg prøvet før, eller her har jeg været før”, også kaldt deja-vu.

Drømme og det paranormale?

Drømmer man f.eks. om en ånd, mener nogle at det kan være ”din egen” vejleder som er kommet til overfladen med gode råd og vejledninger. Disse drømme ses som vigtige, da man ser dem som en guide i livet.

Nogle mener også, at guiden kan være en repræsentant fra den åndelige verden, en savnet afdød, en engel, din skytsengel eller en helt anden, som er kommet med et budskab til dig.

Drømmer vi om ånder, kan det også være en gammel side af os selv, som er begyndt at optræde igen. Er det et direkte mareridt om denne ånd, kan det være en side, som du bestemt ikke ønsker skal dukke op til overfladen igen. Med sådan en ånds optræden i dine drømme, kan du se på, hvilken adfærd du måske har påbegyndt, for så at ændre den.

Drømmer man om døden, kan det være en side af dig selv, som du nu ikke indeholder længere. Den er død. Drømmer man, at èn man holder af dør, kan man prøve at kigge på en egenskab som denne person indeholder, og så overføre den til sig selv. Måske man selv indeholder denne side, men den er nu død. Vågner man med en tristhed i kroppen, kan det være fordi man jo, ligesom i virkeligheden, aldrig har nemt ved at give slip på en adfærd eller tænkning. Drømmer man at man selv dør, kan det være fordi, der er en gammel version af dig som nu er død, og den nye version af dig er nu ved at opstå. Det kan være svært at forstå, at drømme om døden faktisk som regel er en positiv ting.

Mareridt ses af mange drømmetydere ikke som en negativ ting. Det kan være udløst pga. af et tidligere traume, og kan følge dig mange nætter igennem, og dette kan betyde, at du har behov for en bearbejdning af traumet. Men har man mareridt i form af en engangsforestilling, kan det være fordi, der er noget i underbevidstheden som presser sig selv op i din bevidsthed. Det kan være, at du i din dagligdag bevidst undviger en vis ting, som din underbevidsthed så må tvinge frem. 

Genfærd

Et genfærd og et spøgelse er to vidt forskellige fænomener. Hvor spøgelser er afdøde, som af en eller anden grund stadig opholder sig i blandt os – så er 

man in church

genfærd ikke intelligente, de er blot en slags video/lyd optagelse fra fortiden som er blevet sat på repeat (da: gentag).  Derfor er de selvfølgelig heller ikke bevidste om vores tilstedeværelse og eftersom de jo ikke er ånder eller sjæle, kan man heller ikke komme i kontakt med dem. Genfærd er på ingen måde farlige eller noget man behøver at være bange for – det er blot en handling eller et tidspunkt der er frosset fast og genspilles.

Ex: Mange klassiske spøgelses historier omhandler genfærd – i Danmark har vi flere steder hvor der rapporteres om spøgelses kareter bl.a. kan man til tider hører en heste trukken karet kører ind på gårdspladsen på Dragsholm slot.
Samme  fænomen opleves af en del i USA, hvor man har set det tog som transporterede liget af Præsident Abraham Lincoln fra Washington til Illinois gentagende gange, på trods af at det nu er knap 150 år siden.

Det er mange teorier om hvorfor nogle steder har genfærd og andre ikke.
En teori er at det kun er handlinger eller begivenheder, som var fyldt med voldsomme følelser (sorg, vrede, glæde osv.) som giver et aftryk. Fx findes der mange genfærd af ulykkelige kvinder der går igen i form af hvide, grå, blå, brune osv. damer.
Andre mener at forskellige materieller i omgivelserne bedre ”optager” begivenheder – et af disse materieller siges at være kalksten – og at det derfor er mere sandsynligt at en begivenhed, som finder sted nær store mængder kalksten har større sandsynlighed for at efterlade et aftryk.
Men hvad der reelt er årsagen til at disse aftryk eller optagelser opstår, er der desværre ingen der rigtigt ved.
 
 


Copyright © 2019 Ghosthunting.dk. Alle rettigheder reserveret.
Sitemap