Genfærd

Et genfærd og et spøgelse er to vidt forskellige fænomener. Hvor spøgelser er afdøde, som af en eller anden grund stadig opholder sig i blandt os – så er 

man in church

genfærd ikke intelligente, de er blot en slags video/lyd optagelse fra fortiden som er blevet sat på repeat (da: gentag).  Derfor er de selvfølgelig heller ikke bevidste om vores tilstedeværelse og eftersom de jo ikke er ånder eller sjæle, kan man heller ikke komme i kontakt med dem. Genfærd er på ingen måde farlige eller noget man behøver at være bange for – det er blot en handling eller et tidspunkt der er frosset fast og genspilles.

Ex: Mange klassiske spøgelses historier omhandler genfærd – i Danmark har vi flere steder hvor der rapporteres om spøgelses kareter bl.a. kan man til tider hører en heste trukken karet kører ind på gårdspladsen på Dragsholm slot.
Samme  fænomen opleves af en del i USA, hvor man har set det tog som transporterede liget af Præsident Abraham Lincoln fra Washington til Illinois gentagende gange, på trods af at det nu er knap 150 år siden.

Der er mange teorier om hvorfor nogle steder har genfærd og andre ikke.
En teori er at det kun er handlinger eller begivenheder, som var fyldt med voldsomme følelser (sorg, vrede, glæde osv.) som giver et aftryk. Fx findes der mange genfærd af ulykkelige kvinder der går igen i form af hvide, grå, blå, brune osv. damer.
Andre mener at forskellige materieller i omgivelserne bedre ”optager” begivenheder – et af disse materieller siges at være kalksten – og at det derfor er mere sandsynligt at en begivenhed, som finder sted nær store mængder kalksten har større sandsynlighed for at efterlade et aftryk.
Men hvad der reelt er årsagen til at disse aftryk eller optagelser opstår, er der desværre ingen der rigtigt ved.
 
 

Krisegenfærd

CrisisApparition
Krisegenfærd har nogle træk til fælles med en Dobbeltgænger. Idet det er en tilsynekomst af en person, som befinder sig et andet sted. Dog opstår krisegenfærd kun når vedkommende gennemgår en voldsom krise fx alvorlig sygdom, en ulykke eller dør.
Den mest almindelig teori i forhold til krisegenfærd er at vedkommende, som oplever krisen (afsenderen), ubevidst projektere en gestalt af dem selv til nogen, som står dem nær fx familie eller venner.

I mange tilfælde kan de der oplevede tilsynekomsten fortælle at det skete på nøjagtigt det klokke slet hvor afsenderen døde eller oplevede krisen. I andre tilfælde er beskeden forsinket med et par timer – og folk har oplevet at disse tilsynekomster optræde så sent som mellem 24-48 timer efter krisen.
Den mest almindelige holdning til formålet eller årsagen til disse ”genfærd” er at det er en slags måde at tage afsked med deres kære på i de tilfælde hvor krisen er et dødsfald.
I de tilfælde hvor krisen er en ulykke eller sygdom, kan tilsynekomsten en underretning om hvordan afsenderen har det længe før officielle meddelelser ville kunne nå frem.
Endvidere findes der eksempler på krisegenfærd, hvor det er modtageren af synet der oplever eller vil opleve en krise og tilsynekomsten er en advarsel til dem.

Ex: Et af de mere interessante eksempler på et krise som også falder lidt uden for kategorien, omhandler Kejser Napoleon Bonaparte. Napoleon døde den 5 maj 1821 – samme aften ankom en rytter til hans mors hjem i Italien, han bar hætte så ingen så hans ansigt men han meddelte moderen at kejseren var død, før han forsvandt ud i natten. Først næsten en uge senere nåede den officielle besked om kejserens død frem.
Det er ikke til at sige om rytteren var kejseren selv, som det oftest er tilfældet ved krisegenfærd, eller hvem denne rytter ellers var.





Klæbeånder

Klæbeånder er betegnelsen for en type ånder der hægter sig på et menneske. Ofte er det ånden af en afdød, som havde en eller anden form for afhængighed mens de levede, og det kan både være afhængighed af fx stoffer eller alkohol, men også afhængighed af følelser såsom vold og lignende.
Disse ånder kaldes Klæbeånder fordi de ”klæber” sig til et menneske for at stille deres egen afhængighed gennem denne person, derfor kan de næsten betragtes som værende en slags parasitter.

Ex: en afdød alkoholiker, som stiller sin afhængighed ved at ”værten” indtager den alkohol som ånden ikke længere selv kan indtage. Hvis værten i forvejen drikker alkohol, kan det udvikle sig  til at vedkommende nu indtager mere fordi han/hun bliver påvirket til at drikke for to.

Der findes eksempler på at mennesker, som har følgeskab med en klæbeånd  ændrer personlighed, de kan begynde at udvise nogle af de samme karaktertræk som ånden. Fx kan ånden have haft et voldsomt temperament i livet og at værten begynder at være lige så opfarende. I andre tilfælde udvikler værten samme afhængighed som klæbeånden.
Disse ændringer i personlighed og opførsel gør at nogle mener at Klæbeånder faktisk befinder sig på grænsen af besættelse
Der findes også mere simple former for klæbeånder, som (hvis man følger teorien om at ånder behøver energi for at interagere med den fysiske verden) blot hægter sig på et menneske for således at snylte på deres energi.

Begge typer af klæbeånder kan skabe problemer, deres påvirkning kan fører til både fysiske og psykiske problemer over længere sigt –hvis de for lov til at blive og fortsat påvirke personen.
 
 

Skyggefolk


shadow hood figSkyggefolk er et fænomen som er blevet rapporteret mere ofte i løbet af de sidste 10 år. Men der findes eksempler på dem op gennem historien – og de er set over hele verden.
Ofte er de beskrevet som værende sorte menneskelige skikkelser, der hverken har mund eller øjne – i nogle tilfælde er de dog beskrevet med enten røde eller gule øjne. Det siges at de ikke har en solid form, men at de svinger mellem 2 dimensionale som skygger, til røg eller tåge lignende former.
De bevæger sig meget hurtigt og forsvinder som regel i samme øjeblik man lægger mærke til dem. Tidligere blev de ofte observeret ud af øjenkrogen, men der er et stigende antal rapporter  om folk der har set skyggefolk direkte foran dem.
Nogle mener at der findes flere typer af skyggefolk.

Nogle er knyttet til et sted, andre tiltrækkes af en person eller endda en ånd.
Nogle ønsker ikke at blive set, andre er ligeglade osv.
Og så er der fire specifikke skikkelser, som er blevet set af mange mennesker.

  • Den første skikkelse er ikke andet end en sort masse, som i nogle tilfælde synes at have fangarme.
     
  • Den anden er en barnelignende skikkelse der sommetider bære en slags hætte.
     
  • Den tredje er en høj tynd mand, med et hoved på størrelse med et græskar.
     
  • Og sidst men ikke mindst ”The Hat Man” en høj kulsort skikkelse af en mand, som bærer en bredskygget hat og en kappe eller trench-coat. ”The Hat Man” er set over hele verden og fremstår ofte så truende at nogle mener at han er en dæmon.

Som regel oplever man en voldsom frygt når man møder skyggevæsener og dyr bliver aggressive eller skræmte. Nogle føler sig truet af disse skyggevæsener og andre igen fortæller at de er blevet forfulgt eller angrebet af disse væsener.

 

Copyright © 2008 - 2021 Ghosthunting.dk. Alle rettigheder reserveret.
Sitemap