Sådan foregår dethow we do it

Vi tager rundt i hele landet, og undersøger mange forskellige steder. Det vil sige alt fra ruiner, slotte, private hjem til Kirkegårde. Derfor er noget af det første vi gør, før vi overhovedet tager af sted, at bedømme hvilket udstyr vi får brug for.


Når vi ankommer til stedet, starter vi med, at gå området eller bygningen igennem, gerne med ejerne/beboerne til at vise os rundt. Dette hjælper os med at lokalisere de områder, hvor der er oplevet mest paranormal aktivitet, så vi kan målrette vores undersøgelse. Det hjælper os også med at identificere, mulige naturlige forklaringer. F.eks. kan sprækker forklare pludselig vind, kulde osv. Så ved vi også, hvad vi skal være på vagt overfor, under undersøgelsen, og senere i analysen af vores materiale. Sidst men ikke mindst, så giver rundturen os en mulighed for tjekke om der er steder, hvor vi kan komme til skade. Specielt udendørs, i ruiner eller forladte/faldefærdige bygninger, er det vigtigt at tjekke, så vi ikke udsætter os selv for unødvendige fare.


Det første udstyr vi sætter op, hvis der er mulighed for det, er et videoovervågnings system, fordi det kan tage op til en time, at få styr på strøm, kabler og kameravinkler. Når det er gjort, tager vi det udstyr med os, som vi vil anvende bl.a. diktafoner, EMF-målere, et kamera og et videokamera. Derudover har vi selvfølgelig et par lommelygter med, da det ikke altid er klogt, at bevæge sig rundt i bygninger i komplet mørke.


Vi bruger nogen gange andet udstyr, til at teste forskellige teorier, såsom lufttryksmålere, så medbringer vi selvfølgelig også det.
Når vi har alt klar, så bruger vi et sted mellem 2-8 timer på, at undersøge stedet for paranormal aktivitet. Nogle gange hvis vi har meget aktivitet, kan det selvfølgelig tage længere tid.

Under selve undersøgelsen forsøger vi, at få den eventuelle ånd, til at give os et tegn på dens tilstedeværelse. Det kan være i form af at lave lyde f.eks. banken eller fodtrin, tale til os, manipulere objekter såsom døre, få EMF-målere til at give udslag, ændre lufttrykket eller temperaturen. Vi arbejder inden for et felt, som ikke er blevet nærmere undersøgt, derfor er det op til os at afprøve forskellige teorier – så når vi hører nye ideer til, hvordan man kan bevise paranormal aktivitet, så er det et forsøg værd. Vi leder efter videnskabelige beviser, derfor er vores metode nødt til at bygge på videnskab.

Når vi synes at vi har nok materiale, eller nattens aktivitet er stilnet af, så pakker vi vores udstyr sammen og rydder op efter os. Vi forlader altid et sted i samme stand, når vi tager af sted, som det var i da vi ankom.

Hvis vi har oplevet noget rigtigt usædvanligt, så tager vi selvfølgelig hjem og kigger på det med det samme. Har der derimod ikke været noget helt ud over det sædvanlige, så tager vi først hjem og får noget søvn. Det er altid bedre, at sidde udhvilet dagen efter og se/lytte materiale igennem.

Det er altid svært at vide, hvor lang tid en analyse af materiale tager, det afhænger fuldstændigt af mængden af materiale, som vi skal gennemgå, men ca. 14 dage. Når vi er færdige med at analysere det hele, så vil vi have (ikke altid) noget materiale i form af billeder, lyd eller video. Stedet/ejeren får mulighed for, at gennemse undersøgelsen, altså det vi har fundet, som derefter bliver lagt ud på hjemmesiden.

Vi kører efter princippet ”døm selv”, så det er herefter op til dig selv at bedømme, samt tage stilling til, vores materiale og de ting vi fandt.

Det er selvfølgelig muligt at forblive anonym, hvis vi har været på besøg hos dig/jer, men billeder, lyd og video vil stadig blive lagt ud på hjemmesiden.


Copyright © 2019 Ghosthunting.dk. Alle rettigheder reserveret.
Sitemap